Tænk langt
Brænder du for naturvidenskab, og tænder du på at prøve dine idéer af i praksis? Har du en designer i maven? Teknik i fingrene eller flair for it? Så velkommen til Htx-uddannelsen på Teknisk Gymnasium i Hillerød – her brænder vi for dig!
På Teknisk Gymnasium tilbringer du tre år i et dynamisk og kreativt miljø, hvor du bliver udfordret og lærer at udnytte dine talenter. På Teknisk Gymnasium får du den viden, som både de videregående uddannelser og erhvervslivet efterspørger. Vil du vende blikket mod stjerne? Så giver vi dig brændstoffet.
Vi glæder os til at se dig.
Vibeke Thornvig Johnsen
Vicedirektør
Info fra orienteringsmøde afholdt i uge 21, 2013
Tak for nogle velbesøgte orienteringsaftener. Det var dejligt at få hilst på jer kommende elever og forældre. Vi glæder os til at se jer igen til august.
Til de af jer, der ikke kunne deltage ved orienteringsaftenen kan I få de praktiske informationer her (powerpoint slides)
For sen tilmelding?
Har du ikke nået at tilmelde dig til htx i tide kan du kontakte vores studievejledning for mulig dispensation til optagelse.
Ungdomskort - rabat på transport
Den 1. august 2013 træder en ny ordning i kraft, som hedder "Ungdomskort".
Den erstatter den nuværende HyperCard-ordning. Ungdomskortet er et personligt periodekort, der giver dig ret til at rejse mellem din skole og din bopæl. Derudover kan du køre med offentlig transport i hele dit eget takstområde - bor du for eksempel i København, kan du køre frit i hele Hovedstadsområdet. Ungdomskort giver dig også andre fordele - læs mere på www.ungdomskort.dk. Det er også her du kan blive godkendt til et Ungdomskort fra slutningen af juni 2013.
Når du er godkendt, skal du selv bestille Ungdomskort hos trafikselskaberne.
Spørgeskema til piger, der starter på HTX
Starter du på Teknisk Gymnasium her til aug. 2013 og er en pige håber vi at du kan bruge et par minutter på at besvare
på dette spørgeskema http://www.surveymonkey.com/s/KRHX2S8.
Spørgeskemaet er åben til og med mandag 27. maj 2013.
Drughunterdysten
Cecilie Mottlau, Thomas Eriksen og Sarina Gadsgaard, alle tre fra biotek-klassen 3.G fik en flot gruppeplacering ved Drughunterdysten i kategorien Biologi 2013.
Stort tillykke til de tre dygtige elever.
Drughunterdysten er en naturfaglig konkurrence for gymnasieelever, som afholdes som en del af Forskningens Døgn.
Det er medicinalfirmaet Lundbeck der arrangerer Drughunterdysten.
Læs mere om og se billeder fra Drughunterdysten på Facebook, hvor billedet her også stammer fra.

af PRP, den 6. maj 2013
Nikolaj deltager Datalogi OL i Australien
Nikolaj Simling Kristensen fra 3.D har brilleret sig gennem flere kvalifikationsrunder og er nu endt på det danske datalogi OL-team. Følg med Nikolaj her.
Studieretninger 2013/2014
Se her hvilke studieretninger du kan vælge på Teknisk Gymnasium i Hillerød
Eksamensgennemsnittet på Htx Hillerød
I 2012 var eksamensgennemsnittet på Htx Erhvervsskolen 7,2, hvor gennemsnittet for htx på landsplan var 6,6 excl. A bonus fag.
Kilde: Undervisningsministeriet
Hvad kan jeg bruge en htx eksamensbevis til?
Det er en rigtig god idé at vælge en HTX-uddannelse, hvis du overvejer en fremtid inden for naturvidenskab, teknologi eller kommunikation. Med naturvidenskab som omdrejningspunkt har du bl.a. mulighed for videreuddannelse inden for forskning, ingeniørverdenen eller sundhedssektoren. Vælger du at have teknologi i centrum, er en uddannelse inden for f.eks. produktionsudvikling, design eller iværksætteri naturlig. Endelig ligger en videre uddannelse inden for bl.a. medieverdenen eller det internationale område lige for, hvis du vælger at fokusere på kommunikation.
En teknisk studentereksamen giver - som de øvrige gymnasiale uddannelser - adgang til alle videregående uddannelser. Du kan dog blive nødt til at tage supplerende fag for at kunne komme ind på visse uddannelser. Dette gælder for alle gymnasiale uddannelser.

