Om indgangen bygge og anlæg

Indgangen bygge og anlæg fører til uddannelser, hvor du lærer om alt det, der foregår på en byggeplads. 

elever fra bygge og anlæg
På indgangen får du viden om arbejdet med både store bygningsarbejder og mindre reparationsarbejder. Hvis du vil bygge og vedligeholde huse, veje, broer og havne, skal du lære at arbejde med specialværktøj og teknisk avanceret udstyr. Du lærer også de mange forskellige materialer at kende, der bliver brugt inden for byggeriet.

På uddannelserne kan du fx lære at arbejde med alt det, der sker før selve byggeriet går i gang. Det kan være jordarbejde som udgravning, planering af grund, asfaltering osv.
Opførelse af byggeri er et andet vigtigt område. Her kan du lære at arbejde med færdigelementer i beton, træ, stål og glas. Men du kan også lære mere traditionelt murer- og tømrerarbejde og tilsvarende håndværk.

Generelt arbejder du både udendørs og indendørs, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger inden for såvel eget fag som inden for andre byggefag. Du lærer også om sikkerhed i forbindelse med arbejdet.

Under uddannelsen vil du have brug for at samarbejde og spørge andre til råds. I skoleperioderne har du lærerne og de andre lærlinge på uddannelsen. Når du er i praktik, kan du få hjælp og gode råd fra svendene i virksomheden.

Der er tradition i min familie at være håndværker.

Indgangen indeholder uddannelserne:

  • Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 
  • Boligmonteringsuddannelsen 
  • Byggemontagetekniker 
  • Bygningsmaler 
  • Glarmester 
  • Maskinsnedker 
  • Murer 
  • Skorstensfejer 
  • Snedker 
  • Stenhugger 
  • Stukkatør 
  • Tagdækker 
  • Teknisk isolatør 
  • Træfagenes byggeuddannelse 
  • VVS-energiuddannelsen

Vi udbyder uddannelserne bygningsmaler, byggemontagetekniker, murer, snedker, træfagenes byggeuddannelse og VVS-energiuddannelsen.

Til top