Open Learning Center (OLC)
OLC er et frit arbejdsrum, hvor du altid har mulighed for at søge information. Du kan arbejde alene, i din gruppe eller med din klasse i centeret. OLC-personalet vil være dig behjælpelig med mange ting – fra indhold af opgaver, tekniske problemer til laminering og indbinding af opgaver.

I OLC finder du 36 pc’er, som er til fri afbenyttelse. På pc’erne er der udover Windows XP og Office 2010 pakken installeret bl.a. AutoCad 2011, Elkat, PCschematic 12, Alphacam 2011 og CD-ord. I biblioteket finder du et udvalg af fagbøger og opslagsbøger – har du brug for at finde relevant materiale til din opgave eller dit studie så henvend dig til OLC-personalet.
Det er muligt at låne digitalkamera mod aflevering af gyldig studie- eller kørekort med billede.
I OLC er der endvidere adgang til fax, scanner, print og kopi, CD brænder samt høretelefoner.
Hvis du har brug for frisk luft og lidt leg, er der mulighed for at låne et sæt petanque eller udendørs skakbrikker.
