Tilmelding
For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du have opfyldt din undervisningspligt. Det har du blandt andet, når du har afsluttet folkeskolen eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Går du i 9. eller 10. klasse, hjælper din skole og din vejleder dig med at søge via optagelse.dk. Ansøgningsfristen er normalt 15. marts.
Er du gået ud af skolen, kan du få et ansøgningsskema på optagelse.dk. Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 48 29 00 00.
Kortere uddannelsestid
Du har mulighed for at få godskrevet dele af undervisningen, hvis du i forvejen har taget en anden relevant uddannelse eller har haft relevant arbejde. Ordningen kaldes merit og skal aftales med skolen.
